Sider

tirsdag den 18. oktober 2011

Saxofon-boom

(Ps. Dette indlæg er skrevet for et godt stykke tid siden, men jeg synes, at den har fortjent sin plads her på bloggen :-))


Saxofonen er for tiden vældig populær. Sangere såsom Lady Gaga, Katy Perry, KATO, m.fl. benytter sig af dette instrument i deres nyere sange. Når jeg tænker ”saxofon,” så tænker jeg på jazzmusik og Lisa Simpson. Men her for tiden, når jeg skruer op for radioen og hører musikken, strømmer tonerne fra saxofonerne ud af højtalerne. Ikke altid som det bærende element i sangen, men som ofte som en saxofonsolo midt i sangen. Og så kan jeg ikke andet end at spørge mig selv om, hvorfor denne tendens er voksende nu og her? Saxofonens lyd kan være skøn at høre på og har nu fået et opsving. En bølge fra tidligere – man ser jo tit, at musiktendenser vender tilbage efter en årrække, idet nye kunstnere får inspiration fra tidligere kunstnere og deres musik.
Jeg mindes tilbage til Det Europæiske Melodi Grandprix fra sidste år, hvor landet Moldova havde en saxofon med i deres bud på en vindersang. Denne sang (eller saxofonstykket) blev hurtig populær, og man kan på youtube finde flere klip med stykket, som gentages og gentages og gentages og gentages…. indtil man bliver hel skør. I kan se den oprindelige sang ved at klikke på det følgende link:
http://www.youtube.com/watch?v=ws4COisklac
(
EPIC SAX GUY SOLO - Moldova -Eurovision Song Contest 2010)




Hvis det lyster, så tag og lyt til flere sange, hvor der blæses i saxofonen :-)
Listen:
- Lady Gaga - The Edge Of Glory
- Katy Perry - Last Friday Night (T.G.I.F.)
- Kato feat. Outlandish - Desert Walk
- M83 – Midnight City
Og selvfølgelig:
- Alexandra Stan - Mr Saxobeat
… hvis I kender flere (nyere) saxofonsange, så skriv den i  kommentarerne, så får vi en hel liste ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar