Glem X-factor, Voice og andre musikkonkurrencer i bedste sendetid.
For nu starter P3's KarriereKanon, og det er værd at følge! "Musikkonkurrence" vil jeg dog ikke engang kalde det - mere
talentudvikling. Nye og uopdagede kunstnere får mulighed for at vise deres værd. Udvalgte kunstnere får mulighed for at spille koncerter, og endeligt "vinder" 3 af dem med et ekstra skub i bagagen mod en større karriere indenfor musikkens verden.
Nicholas Kawamura (vært på Smag på P3 og talsmand for KarriereKanonen) udtaler:
"KarriereKanonen er ikke bare et skub ud i virkeligheden til artister, der er dygtige og har et potentiale. Vi bruger vores ressourcer og vores kærlighed til musikken til at samarbejde med vinderne lang tid efter, at konkurrencen er slut. Vi er der, når virkeligheden banker på."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar